Ledige stillinger

Vikararbejde på skolen

Ådalskolen er en god arbejdsplads, og folk synes heldigvis at være tilbøjelige til at blive her længe!

Vi bruger ikke vikarbureauer eller lignende men har ud over den faste stab nogle pensionerede medarbejdere, tidligere elever, praktikanter og lignende at trække på, når der er mandefald. Denne gruppe har naturligvis også andre gøremål, og derfor er udskiftningen større.

Vi er altid interesserede i at høre fra folk, der kan noget med børn i skolealderen og kunne have lyst til at springe til, når vi har brug for det.

Så hvis du kender Ådalskolen eller kunne tænke dig at lære den at kende i forbindelse med forefaldende vikararbejde, er du meget velkommen til at sende en "uopfordret ansøgning", hvor du skriver lidt om dig selv, vedlagt relevante uddannelsesbeviser, udtalelser osv.

Send din ansøgning til kontoret@aada.dk.

 

Indskolingslærer til vikariat

Vi søger en dansk- og klasselærer til vores 2. klasse, som også kan være matematik- og natur-tekniklærer i vores 4. klasse.

Der er tale om et vikariat i hele skoleåret 2026/2027, med opstart 1.8.2026.

Ådalskolen er en attraktiv og velfungerende friskole beliggende i naturskønt område i Bellinge i den sydlige del af Odense. Vi nyder godt af en meget engageret forældrekreds, som sammen med skolens personale arbejder med et fælles fokus på læring, bevægelse og fællesskab.

Vi har 0. – 9. klasse og en tilhørende SFO og klub. Kulturen på Ådalskolen er uhøjtidelig, tillidsfuld og med fokus på fællesskabet, og vores medarbejdere er alle engagerede og ambitiøse.

Hvem er du:

  • Du er uddannet lærer
  • Du er engageret, initiativrig og har et højt humør
  • Du er interesseret i at arbejde på en friskole, hvor alle bidrager til fællesskabet
  • Du er stærk i dit relations-arbejde både med børn og forældre

Yderligere oplysninger om vikariatet fås ved henvendelse til viceskoleleder Marlene Schmidt Larsen, tlf. 65961230, mail ml@aada.dk.

Vi holder samtaler løbende.

Løn og ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Ansøgning og CV uden cpr.nr sendes i samlet pdf til ansoegninger@aada.dk

Del på sociale medier...